Invitation til 35. Europaschau og 7. WBO World Show

Der er nu kommet indbydelse til ovennævnte begivenhed.

Jeg vil ikke oversætte hele indbydelsen (den kan downloades for egen fornøjelses skyld), men blot opridse nogle punkter:

  1. Der udstilles ikke ”på 2 udstillinger”. Udstillingerne kombineres, således at BIS vil være Europaschau vinder og WBO vinder på samme tid.
  2. Alle udstillere udstiller i én klasse. Der skelnes ikke mellem begynder, øvede og champion.
  3. Adgang til Schwarzwaldhalle får man bedst ved at benytte tilkørselsvejen til Novotel, Festplatz 1, 76137 Karlsruhe. Det er også Novotel, der tilbyder de bedste og mest centrale overnatningsmuligheder.
  4. På grund af store vejarbejder og på grund af almindelig voldsom ferietrafik, skal du indregne 1-2 timers ekstra køretid.
  5. Indlevering af fugle sker fredag mellem 14 og 18. Efter 18 vil der ikke blive modtaget flere fugle!!!
  6. Der vil være en særlig ”indleveringssluse” til udenlandske udstillere, så man undgår unødig kødannelse.
  7. For at kunne udstille (eller sælge) skal alle udstillere kunne fremvise et officielt dyrlægecertifikat i overensstemmelse med direktiv 92/65/EEC. Et eksempel kan ses her: http://azvogelzucht.de/content/formulare.html.

Man kan finde et certifikat på alle EU-sprog (enten som HTML eller pdf) på https://eur-lex.europa.eu/eli/dec/2007/265/oj

  • Som sidste år, er det kun nødvendigt at anmelde sin deltagelse og antallet af fugle. Disse skal betales med 3 Euro pr. stk + et obligatorisk katalog, der koster 6 euro. Seneste tilmelding er fredag, den 16. august.
  • Undulater, der opdeles i australske og Standard udstilles enkeltvis, som par eller som kollektioner opdelt på henholdsvis unge og gamle. I tilfælde af enkeltfugle opdeles de endvidere i hanner og hunner.
  • Der må være ca. 3 cm frø i bunden af buret.
  • Alle undulaters bure skal være forsynet med drikkeanordning. De drikketrug vi anvender i DK er tilladt ligesom alle drikkeglas op til 70 ml. vil blive godkendt.
  • Kun fugle med lukkede og ubeskadigede ringe kan udstilles.
  • De gældende tyske udstillingsregler anvendes.
  • Der vil være ”Vogelbörse” som sædvanligt. Vil du have fugle med, koster det 3 Euro/stk ved indlevering. Dertil kommer 10% af salgsprisen ved salg.
  • Alle opdrættere og udstillere inviteres til at deltage i en ”International opdrætter aften” på Novotel. Der vil blive serveret en middelhavsbuffet, fredag den 23. august kl. 19.00. Prisen er 40 Euro, som skal betales senest den 30. juni. (se nærmere om betalingsoplysninger på originalindbydelsen).
  • Der er særlige regler for udelukkelse af syge fugle, fugle i snavsede bure og fugle, som ikke lever op til de gældende regler. Læs mere på indbydelsen.
  • Bedømmelsen starter lørdag kl. 7 og forventes at være færdig kl. 14.00. Herefter åbnes udstillingen af AZ’s præsident. Kl. 18.00 lukkes dørene og udstillerne, der ønsker at deltage vil herefter ”sive” over i Alter Brauhof for en hyggelig aften med ”schnitzel og øl”
  • Præmieoverrækkelse starter søndag ved 12-tiden og udlevering af fugle kan ske fra omkring kl. 16.

MEN ØNSKER DU AT DELTAGE SKAL DU SELV HOLDE DIG ORIENTERET OG LÆSE INDBYDELSEN GRUNDIGT. Ovenstående er blot en ”appetitvækker” og der tages intet ansvar for om alle oplysninger er gengivet.

Her er Invitation: klik her
Her er international tilmeldingsblanket: klik her
Her er gruppeinddeling for de australske: klik her
Her er gruppeinddeling for standardundulater: klik her