Hvis du klikker på linket herunder, vil du kunne læse nyt om DM og årets ringe:
http://duk.undulatklubben.dk/wp-content/uploads/2022/09/Nyhedsbrev-september22.pdf
Så er det snart DM-tid
Du kan downloade tilmeldingsblanketter i både word og pdf-format her:
http://duk.undulatklubben.dk/wp-content/uploads/2022/08/Tilmelding-DM-2022-1.docx
http://duk.undulatklubben.dk/wp-content/uploads/2022/08/Tilmelding-DM-2022-1.pdf
Generalforsamling 2022
Den 7. maj var ikke mindre end 45 af vores medlemmer mødt op i AL-huset i Kibæk til den årlige generalforsamling. Ganske imponerende på en dejlig majdag, hvor solen skinnede og det var havevejr.
Opbakningen var stor til de forslag, der blev fremlagt af bestyrelsen. Det var nu også mest redaktionelle ændringer til vedtægterne, der var til afstemning. Desuden var der et forslag om, at bestyrelsen kunne regulere ringprisen når der – som nu – er voldsomt stigende aluminiumspriser.
Bestyrelsen bliver heller ikke meget anderledes end de foregående år. Et enkelt bestyrelsesmedlem trådte ud, og blev erstattet af en af suppelanterne. Det efterlod plads til en ny suppleant. Et yngre og nyere medlem. Dejligt, at nye og uprøvede har mod på at tage del i styringen af klubben.
Den nye bestyrelse kan findes under et af de andre menupunkter her på siden.
Bestyrelsen siger tak for opbakningen og fremmødet.
DM 2021 – ROFI, Ringkøbing
Så var DM igen henlagt til ROFI’s hyggelige rammer. Her får vi altid en god oplevelse. Det er ikke til at komme udenom, at den måde, som centeret er bygget på – og vandrehjemmet integreret, gør noget for et arrangement som vores. Jeg håber, at Kalundborg vil vise sig fra en ligeså gæstfri side i 2022.
Det var første gang, at vi havde fire dommere engageret til DM. Australierne har længe ønsket – og fortjent – at de får stillet en dedikeret dommer til rådighed. Opgaven var lagt i hænderne på Rolf Schindelmeiser, og han gjorde det, som sædvanligt, godt. Stor ros til kvaliteten af de udstillede australske fra manden, der har et STORT ord at skulle have sagt, i udformningen af standarden hos vores tyske venner. Nu har vi kun tilbage at ønske, at der vil komme endnu flere af denne lille charmerende fugl på vores udstillinger.
Kæmpe tillykke til alle vinderne og alle, der rykker op efter årets DM.
TILMELDINGSBLANKET DM 2021
Hvorfor blev ringene forsinket – og andre informationer
Fra vores hollandske ringleverandør har vi modtaget informationer om hvorfor ringene blev forsinket og hvorfor de er blevet mørkere end tilsigtet.
Firmaets indehaver skriver følgende:
Som I alle ved fik Bart et slagtilfælde midt i februar måned. Det arbejder han stadig med at komme sig over. I månederne efter var han meget træt, og vi har været nødt til at aflaste ham så meget som muligt. I starten tog jeg og børnene over, men efterhånden som det stod klart, at det blev en langvarig proces, blev vi nødt til at hyre hjælp fra anden side. Således havde Bart bare en ledende og planlæggende rolle.
Den fysisk mest krævende del af arbejdet er anodiseringen – og det er også en noget “tricky” opgave. Vi kontaktede derfor et anodiseringsfirma for at få dem til at løse opgaven. Ikke noget tilfældigt anodiseringsfirma, men det firma, som havde fremstillet ringe til den hollandske NGC i årevis.
Men i denne proces gik der selvfølgelig tid – og derfor opstod der forsinkelse i leveringen.
Årets farve (mørkegrøn) har vi studeret hos hollandske opdrættere og deres farve er nøjagtig magen til den, som vores ringe har. Normalt ville vores ringe have haft en lysere nuance, men den farve, som det andet anodiseringsfirma har anvendt er købt et andet sted end vi plejer at gøre. Det forklarer den noget mørkere nuance. Den lader sig kun vanskeligt skille fra den sorte (fra sidste år), men fordelen ved de mørke farver er, at påtrykket står meget skarpt.
Venlige hilsner
V.O.F. Van de Laar-Verboogen
Petra og Bart Verboogen
Resultatlister fra DM 2019
Var det rekordernes DM?
Et af de bedste – og på mange måder største – Danmarksmesterskaber i den korte tid jeg har været med (siden 1977) blev afviklet i Ringkøbing i weekenden 14. og 15. september 2019.
For få år siden var et DM med 400 fugle et godt og stort DM. I år var der næsten 800, inkl. 125 australske. Men rekord er det ikke.
Da vi for år tilbage fusionerede de daværende tre undulatklubber til bare en – DUK – var der 1.000 fugle på den første udstilling efter sammenlægningen. Det var i Korsør Boldklubs lokaler, ganske tæt på Korsør vandrehjem, hvor udstillingen i 2020 skal finde sted.
Men på mange andre punkter var DM2019 historisk.
- Aldrig tidligere har der været udstillet så mange australske undulater
- Aldrig tidligere har der været så mange deltagere til festmiddagen lørdag aften. Der var dækket op til 80, men vi var vel 75.
- Aldrig tidligere har der været mere rod i præmieoverrækkelsen 🙂
Og også på de lidt mindre målbare parametre, tror jeg årets DM scorede højt:
- Stemningen var forrygende. Det plejer den også at være, men i år synes jeg det kunne noget særligt.
- Kvaliteten på de udstillede fugle var uendeligt høj.
Herfra skal der lyde et stort RUNGENDE tak til alle udstillere, deltagere, dommere og ikke mindst.
KÆMPE tak til alle de, der hjalp. Både med planlægningen og afviklingen. Det gælder både dem, der mødte tidligt op fredag og stillede op, de, der bar under bedømmelsen, fotograferne, dem der pillede ned og ryddede op søndag osv. osv.
Det var nogle trætte “medarbejdere”, der tog afsked med hinanden søndag ud på eftermiddagen.
Herunder bringes nogle af Leo’s stemningsbilleder fra weekenden:
Show rapport og billeder fra DM 2019 – Standardfuglene
Også bland standardfuglene (de store) var der voldsomt flot tilmelding. Næsten 700 var der indskrevet, og dommerne Han Schrijver, der dømte A, Jac Cuyten, der dømte B og Lars Voss, der dømte C+Australske, havde nok at se til.
Igen i år var kvaliteten meget høj på de bedste fugle – og ja, langt ned i rækkerne. Det er i vores medlemsskare opdrættere, der er på højeste europæiske niveau. Det fik vi igen bekræftet på Europaschau i Karlsruhe og det var tydeligt på DM. Også her var der mange helt fantastiske fugle.
Vi har nogle dygtige opdrættere – og det skal vi være glade for og stolte over.
Her er billederne. Desværre mangler der 5. bedste voksne han og 7. bedste voksne hun. Dukker de op, bliver de naturligvis hurtigt lagt på siden.
Tak til Signe for de fine billeder…….
7 bedste voksne hannerDM 2019
7 bedste voksne hunner DM 2019
7 bedste unge hanner DM 2019
7. bedste unge hunner DM 2019
Bedste junior og bedste junior modsat køn:
Og så resultatlisten:
Resultater og beretning fra DM 2019 – De australske
Dette år satte vi ny rekord i antallet af tilmeldte (og udstillede) australske undulater. Ikke mindre end 125 kom foran dommer Lars Voss til rækkefølgebedømmelse og kommentering.
Lars fik en travl dag, idet han også skulle varetage bedømmelsen af standardundulaternes begynderklasse.
Indenfor de australske blev vinderen en dejlig himmelblå voksen han udstillet af Heidi Holm Damgaard. Bedste opdræt blev vundet af Pernille Roungkvist, Bedste junior af Linette Johansen og bedste junior modsatte køn af Bianca Bolding Schmidt.
Du kan se billeder af alle fuglene herunder.
Tak til Nicky for de fine billeder ……
De 7 bedste voksne hanner:
De 7 bedste voksne hunner:
De 7 bedste unge hanner:
De 7 bedste unge hunner:
Og resultaterne i klassen for australske (klik på dem, for at se dem i mere læsevenlig udgave):