DM 2019

Du kan downloade tilmeldingblanket her


Så nærmer vi os tiden til tilmelding til årets DM på ROFI-Ringkøbing.

Tilmelding
Sammen med dette blad er der en tilmeldingsblanket. Da årets DM afholdes i weekenden 13-14-15/9-19, og postvæsnets leveringstid er lang, skal du være ekstra opmærksom på en kort frist fra næste blad udkommer til tilmeldingsfristen, der vil være allerede den 14. August 2019.
Det vil selvfølgelig som sædvanligt være muligt at tilmelde pr. mail til Svend Erik Korgaard familienkorgaard@stofanet.dk eller pr. post til Svend Erik Korgaard, Astavej 8, 9280  Storvorde.

Indlevering
Fuglene kan indleveres fredag mellem 18.30 og 20.00 og/eller lørdag morgen mellem 8.30 og 9.30.

Efter de anførte tidspunkter modtages ikke fugle ved indleveringen. Som sædvanligt møder vi alle med flotte klargjorte fugle, i skinnende rene og eventuelt nymalede bure. Inden du indleverer dine fugle henvender du dig til klubbens kasserer (Johnny Salling) for at afregne for det tilmeldte.

HUSK: det er muligt at tilmelde Par og Teams. (se regelsættet herfor på klubbens hjemmeside).

Bedømmelsen
Bedømmelsen starter ca. kl. 10.30 og afbrydes på nogle – for dommerne passende – tidspunkter omkring kl. 13.00, hvor det er tid til indtagelse af frokosten. Herefter genoptages, og færdiggøres bedømmelsen.

De enkelte klasser dømmes af Han Schrijver (NL), Jac Cuyten (NL) og Lars Voss (DK).

Festmiddag bestående af:

Forret: Indbagte rejer m. hvidløgsdressing el. sursød dressing, salat og flutes. Hovedret: Indbagt svinemørbrad m. kartoffelbåde, salat og champignon a la creme.
Dessert: islagkage. Pris pr. person kr. 210.

Øl, vin og vand i tilkøb

Der vil ud over en dejlig 3 retters menu, blive spændende lotteri i løbet af aftenen samt blive uddelt præmier.

Så har du noget spændende liggende som du gerne vil donere til årets lotteri, eller hvis du ønsker, eller kender nogen der kunne være interesseret i at være sponsor, så giv endelig besked til Svend Erik på familienkorgaard@stofanet.dk

Morgenbuffet
Div. lyst og groft brød, oste, hjemmelavet marmelade, pålæg, æg/bacon, juice/mælk og kaffe/te.

Pris pr. person kr. 65

Frokostbuffet:

Fiskefillet med remoulade og citron, lune frikadeller med rødkål,

pandekager med fyld og æblekage.

Pris pr. person kr. 100.

Andre priser:

Enkeltværelse med tv, bad og toilet                                               kr. 475

2 pers. værelse med tv, bad og toilet                                             kr. 525

3 pers. værelse med tv, bad og toilet                                             kr. 575

4 pers. værelse med tv, bad og toilet                                             kr. 625

5 pers. Værelse med tv, bad og toilet                       kr. 675

Enkeltværelse med bad og toilet på gangen                               kr. 375

2 pers. værelse med bad og toilet på gangen                              kr. 425

3 pers. værelse med bad og toilet på gangen                              kr. 475

4 pers. værelse med bad og toilet på gangen                              kr. 525

Sengelinned kan lejes for kr. 50 pr. sæt

Håndklæde kr. 10

Morgenmad kr. 65

Det vil sige, at hvis der bor 3 personer på et 3-personers værelse er prisen 192 kr. pr. person + morgenmad (hvis dette er bestilt)

Tilsvarende for 3 personer på et 5 personers værelse, vil prisen være 225 kr. pr. person + morgenmad (hvis dette er bestilt)