Smutter på din PBS-opkrævning

Hvis du har valgt at tilmelde din kontingtopkrævning og ringbestilling til PBS, vil du opdage, at der desværre har indsneget sig en fejl i opkrævningstektsten på din betalingsoversigt.

Her står:

“VI HAR SET FORGÆVES EFTER DIN INDBETALING OG DA VI IKKE HAR
MODTAGET NOGLE UDMELDELSE. BEDES DENNE GIRO BETALT SNAREST
ELLERS VIL DU BLIVE BETRAGTET SOM UDMELDT
WE HAVE LOOKED IN VAIN FOR YOUR DEPOSIT AND AS WE HAVE NOT
RECEIVED ANY RESIGNATION. PLEASE PAY THIS PAYMENT AS SOON AS
POSSIBLE OTHERWISE YOU WILL BE CONSIDERED AS ANNOUNCED”

Se venligst bort fra denne tekst. Vi beklager……….

Kasserer
Johnny Salling.

Kreds 3 på tur

Lørdag den 20. maj var Kreds 3 taget på langfart  helt over til Bente og Benny Nielsen i Farsø.

Vi var 7 forventningsfulde  medlemmer, der næsten midt om natten, tog hjemme fra i to biler, for nu skulle vi over og kikke på undulater.

Vi blev modtaget af Bente med et stort velkommen og  ude i køkkenet var Benny godt i gang med det kulinariske som duftede herligt.

En udsøgt frokost var sat på bordet, så vi “næsten” glemte det vi var kommet for. Efter megen  snak og grin blev det tid til at besøge Benny`s fuglehus og som det fremgår af de billeder, der blev taget, var det et meget flot og velholdt fuglehus samt en stor udendørs voliere. Fugle huset var lyst og dejligt med fliser på gulvet og nemt at holde rent. Og så blev der ellers set på fugle.

Benny fangede den ene mere flotte fugl efter den anden, til beskuelse af os (der lød mange suk). Men så kom der ellers gang i salget for dem der ville have en fugl med hjem (eller flere). Da alle var blevet mættet af fugle og fuglesnak, var der duft af hjemmebagte boller med smør til kaffen, som hurtigt fik  ben at gå på.

Herefter var der kun tilbage at sige Bente og Benny en stor tak for god beværtning og dejligt humør og tak til alle som var med på denne tur. Så var det også blevet tid til at vende snuden hjemad, den  lange vej til sjælland stadig med solen højt på himlen i det smukke forår.

Referent Søren P.

Østdansk Mesterskab 2017

Østdansk Mesterskab 2017

Hermed en invitation til Østdansk Mesterskab 2017 som afholdes den 17. juni 2017 i Mørkhøj.

Sted:              Mørkhøj Skole Ilbjerg Alle 25 Herlev 

Dommer:      Mario Hemmerich & Johnny Salling 

Kredsene 1,2 og 3 indbyder til Østdansk Mesterskab på Mørkhøj skole. Det er et nyt tiltag, hvor de tre kredse går sammen om arrangementet.

Læs mere ved at klikke her:  DUK 2017 Østdansk mesterskab Invitation

Sidste nyt !! – Landsmøde, endeligt program

Lørdag kl. 10.00 Ankomst og indtjekning
Lørdag kl. 10.30 Velkomst og formiddagskaffe m/rundstykke
Lørdag kl. 10.45 Foredrag:

”Hvad kigger dommerne på” v/Bjarne – noget om:

Hvilke punkter kigger dommerne på når de dømmer

Hvilke fejl giver hvilke pointfradrag  Hvilke fejl giver mulighed for diskvalifikation

Hvad kan vi lide – og hvad kan vi ikke lide, at se

Hvad er “oppe” lige nu, og hvilke udfordringer har vi.

Lørdag kl. 12.30 Frokost (frokost buffet)
Lørdag kl. 13.30 Foredrag:

”Om at være en del af afviklingen af en udstilling” v/Jesper og Peer

 

Et foredrag, som vi har lovet de ny, der gerne vil være behjælpelige på udstillingerne.

 

Lørdag kl. 14.15 Foredrag:

”Hvordan jeg blev modtaget og hvilke udfordringer jeg stod overfor som nyt DUK-medlem” v/Kajan

 

Lørdag kl. 15.00 Pause/kaffe (kaffe og kage)
Lørdag kl. 15.30 Foredrag:

”Spangle og Australskbroget”. Noget om fejl, bedømmelse og meget andet v/Rolf Schindelmeiser

 

Lørdag kl. 17.30 Pause / klargøring til Festaften.
Lørdag kl. 19.00 Festaften:

Festmiddag (Helstegt oksemørbrad og desert)

Socialt samvær

Søndag kl. 8.00 Morgenmad og fri indtil generalforsamlingen (måske behov for senere morgenmad)
Søndag kl. 11.00 Generalforsamling
Søndag kl. ca. 13.00 Frokostbuffet og hygge – Afslutning
Efter frokost Hjemrejse

GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE

Alle vore medlemmer, deres familier og venner af klubben ønskes hermed en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. I bestyrelsen glæder vi os allerede nu til de mange gode stunder vi ser frem til i 2017.

jul

DM 2017 – Ringkøbing

Her er det første omkring DM2017.

Bestilling af værelser:

I kan allerede nu bestille værelser til DM 2017 i ROFI-Centret, så det er med at finde ud af hvem man skal bo sammen med og så få bestilt, så vi alle kan få værelser, til en gang social samvær. I skal selv ringe til ROFI-Centret for at bestille værelser. I samme forbindelse skal I også bestille morgencomplet. Dette gøres på tlf. 9732 2455. HUSK at sige det er til DUK Dansk Undulatklubs landsudstilling den 22-24. september 2017.

Priser:

Enkeltværelse med tv, bad og toilet  460,00
2 pers. Værelse med tv, bad og toilet 510,00
3 pers. Værelse med tv, bad og toilet 560,00
4 pers. Værelse med tv, bad og toilet 610,00
Enkeltværelse med bad og toilet på gangen 360,00
2 pers. Værelse med bad og toilet på gangen 410,00
3 pers. Værelse med bad og toilet på gangen 460,00
4 pers. Værelse med bad og toilet på gangen 510,00
Ovennævnte priser er pr. overnatning/døgn
Leje af sengelinned 50,00 pr. sæt
Leje af håndklæde 10,00
Morgenmad 60,00

Alle priser er inkl. Moms.
Deltagere bedes reservere hurtigst muligt på tlf. 97322455 husk ref. Dansk Undulatklub (DUK).

Udstillingsudvalget fra kreds 7-6-4&5 afholder møde allerførst i det nye år, og herefter vil der komme mere info omkring selve udstillingen.

Tombola fugle: Her håber vi at der er nogle, som vil sponsere 1 undulat enten australsk eller standard udstillings-typen, hvis I har kontakt til opdrættere i udlandet som evt. også vil sponsere, tager vi meget gerne imod. Jesper tager imod tilmelding af tombolafugle på tlf. 24666484 eller mail: jpj07@live.dk.

Dommere bliver som i 2016:
Frank Nietgen og Wilhelm (Willi) Trimborn til at dømme A og B
Johnny Salling dømmer C og australske

Rosetter og pokaler: kender I en virksomhed som evt. vil give et sponsorat til dette eller delvist, ca. 4.500 kr. ?

Det var alt for nu, der kommer mere i næste blad.

Har I spørgsmål kan jeg kontaktes på tlf. 2183021 eller mail: idapeer@gmail.com.

Med venlig hilsen
Peer Jørgensen

DM 2018 – Korsør igen.

Erfaringerne fra DM 2016 – og hvordan det bringer os frem til i 2018

Så fik vi klaret et DM 2016 i Korsør. Det var et nyt DM, både for udstillingsarrangørerne, men også for os alle med et nyt sted i Korsør.

Bjarne lavede en fin opsamling i sidste blad så det vil jeg ikke gentage her, men blot fortælle at det var spændende og dejligt med de mange tilkendegivelser om at der er flere klar til at tage en tørn når det i 2018 igen bliver os på Sjælland der står for arrangementet.

Og for at handle på nogle af de forhold, der kunne have været bedre på Campingpladsen i Korsør, har vi nu indgået en aftale med MusholmCentreret, der også ligger i Korsør, men som har kunnet tilbyde andre og bedre forhold både hvad angår overnatning og forplejning, og som også har store lyse forhold hvor vi kan holde vores udstilling i. Det ser vi meget frem til.

hi154303893hi154303889hi154303882hi154303899

Billeder fra Musholm

Vi bliver nød til at afholde DM lidt tidligere, for at der kunne være plads på Musholm, så I kan allerede nu sætte kryds i kalenderen i dagene 14/9-16/9-2018.

Yderligere kan det også anbefales at I booker jeres værelser allerede nu via Musholms reception
på tlf.: 70137700, så er i sikre på at få lige det i gerne vil have.

De har bl.a. en masse frie dobbeltværelser i cirkelhuset (I-hus værelser), hvor der også er booket et stort fællesrum, hvor vi kan have kammeratlig samvær imellem aktiviteterne, der er dog også ledige værelser med plads til flere i de andre huse endnu – spørg når I ringer. Husk blot at sige at i skal deltage i Undulatudstillingen, når I booker værelser, så får I dem til aftalt pris.

I kan se mere om stedet på www.musholm.dk , og der kommer selvfølgelig meget mere når vi kommer tættere på, jeg ville blot sikre at alle har fået noteret dato, og sted for DM på Sjælland i 2018.

Morten R. Johansson

DM 2016

DM 2016 bliver en begivenhed, som vi  vil se tilbage på med glæde. Der blev sat nye standarder for hvad man kan inkorporere på de få timer, som et DM trods alt er – udover selve bedømmelsen. Vi fik et DM med over 600 tilmeldte fugle. Et sidste øjebliks afbud, betød dog, at vi landede lige under 600. Fint under alle omstændigheder.

At det blev Korsør er ikke nyt – der har vi holdt DM mange gange tidligere, i boldklubbens lokaler og med overnatning på vandrehjemmet. Men Storebælt Camping og Feriecenter var en ny oplevelse.

På evalueringsmødet var der mange roser for arrangementet, men også nogle tidsler.

Her skal der lyde et stort TILLYKE til Rune, der blev en fortjent Danmarksmester, men også til alle de andre vindere – og til dem, der ikke vandt, men som alligevel var med til at gøre totaloplevelsen rigtig god.

Udover de fire hovedvindere var kvaliteten langt ned i rækkerne meget, meget høj.

bedste-voksne-han-bis bmk-og-bedste-unge-hun
BIS  og bedste voksne han
Gulmasket blå udstillet af
Rune R. Rasmussen
BMK og bedste unge hun
Gulmasket spangle
udstillet af Benny Nielsen
bedste-unge-han bedste-voksne-hun
Bedste unge han – Himmelblå
udstillet af Jesper og Peer Jørgensen
Bedste voksne hun – Gulmasket blå
udstillet af Rune R. Rasmussen

Vores udstillingsleder – Morten – havde lagt op til en udstilling med mange nye tiltag. Der var foredrag fra dommer Frank Nietgen fredag aften, der var film fra ”store” opdrættere i Europa, der var tombola med fugle og andet godt og endelig var der forskellige konkurrencer og udflugt for de knap så undulatinteresserede.

Alt sammen meget ambitiøst, og alt sammen naturligvis umuligt at få afviklet uden stor hjælp fra områdets medlemmer og det familiære bagland. I skal alle have tak for den store indsats i leverede.

Vi er klar i Ringkøbing i 2017, men det bliver ikke en let opgave at komme efter.

Her – eller via menuerne kan desuden downloades diverse placeringslister og pointlister m.m.

Bedst på skuet i klasse A

Bedst på skuet i klasse B

Bedst på skuet i klasse C

Bedst på skuet i Australske

Varietetsvindere

Varietetsvindere Australske

Pointliste total.